Om en måneds tid tester jeg mig selv.
Her under corona-nedlukningen og medfølgende isolation er der vokset en lille tvivl frem. Gad vide, om jeg overhovedet kan klare at holde foredrag mm. efter alt det her? Jeg har siddet alt for meget i sofaen og tænkt alt for meget.
Alligevel har min mund haft svært ved at sige nej. Den vil så gerne takke ja til opgaver.
Det har resulteret i foredrag tre dage i streg i november. Den 16. november fortæller jeg min historie hos Senfølgerforeningen i Fredericia. Den 17. november fortæller jeg min historie i Senfølgerforeningen hos Kræftens Bekæmpelse i København, og den 18. november underviser jeg på Lægedage i Bellacenteret i København.
Er det for meget? Kan jeg holde gejsten?
Det kunne jeg godt have været i tvivl om, hvis jeg ikke havde haft en ualmindelig god oplevelse for nylig. Her kastede jeg mig ud på dybt vand og var spændt på, om isen bar.
Jeg var inviteret til Aalborg og holde et oplæg for en patientforening under Kræftens Bekæmpelse. Samme dag havde vi fætter-kusine-træf i Vejle, og det ville jeg også gerne deltage i. Det betød en køretur på ca. 500 km og ca. tolv timer i fuld sving.
Normalt noget, der skræmmer mig langt væk.
MEN – så kom den sønderjyske stædighed alligevel op til overfladen, og jeg tænkte – hvis jeg ikke prøver det, ved jeg jo ikke, om jeg kan klare det.
Jeg prøvede det, og det gik så fint! Køreturen (bortset fra de tyve minutter, jeg kørte forvildet rundt i Aalborg Centrums vejarbejde) gik bedre end forventet, oplægget gik godt, og det var så hyggeligt at se fætre og kusiner igen.
Jeg har glædet mig så meget over den dag! Det var simpelthen en sejr for mig.
Derfor tror jeg også på, at jeg kan klare tre dage i streg med foredrag. Fordi jeg VIL – og fordi jeg har gode mennesker omkring mig, som hjælper mig.
Og de der tanker – jamen du godeste – du overvurderer jo fuldstændig dig selv – så tag dog og slap af! – de får ikke lov til at fylde ret meget. UD med dem.
Jeg glæder mig SÅ meget – og er gået i gang med træning af sommerfuglene i maven.
Se – sådan så min verden ud indtil i torsdags……
Da gik jeg til læge for at få tjekket ”noget” ved mit bryst-ar – brystet der blev fjernet i 2010 pga. brystkræft. Jeg var sikker på, at det ikke var kræft, da stedet blev scannet i september 2021.
Og nu er jeg alligevel kommet i tvivl. Er blevet henvist til Onkologisk Ambulatorium i Vejle, og hele mit alarmsystem er gået i gang. Jeg venter på at høre nærmere…….
Min weekend bliver ikke god denne gang – men det afholder mig ikke fra at ønske alle I andre en rigtig god weekend