Det har lettet SÅ meget 😊
For en måneds tid siden skrev jeg om min taknemmelighed over at have et godt liv sammen med kræften, men samtidig have dårlig samvittighed over, at jeg godt kunne gøre lidt mere her og hisset, være mere aktiv, få mere ud af livet. Det gik efterhånden op for mig, at det var alle mine gamle arbejds- og jobvaner, der igen stak hovedet frem. Og jeg var rystet over, at de var der. At de ikke forsvandt, da jeg fik min diagnose.
Det var alle disse tanker, jeg fortalte om for en måneds tid siden.
Og for søren da! Jeg må bare konstatere - igen - at når man blotlægger sine problemer og ”ømme” tanker, ja så får man hjælp. Både fordi man får sat ord på, man får luft, og mennesker står klar til at hjælpe på alle mulige måder.
Jeg er blevet så lettet og glad over alle jeres reaktioner. Tusind tak 💖
Jeg er nu ved at arbejde med denne ”underlige” side også. Man lærer at sluge mange kameler, når tingene nu engang ikke kan være anderledes 😉
Forleden ringede en dame til mig. Hun var rigtig ked af det. Hun var sendt hjem med beskeden, at der ikke kunne gøres mere ved hendes problemer. De fyldte hele hendes verden, og hun kunne ikke overse det.
Vi snakkede frem og tilbage. Jeg fortalte, at jeg arbejdede på at acceptere de ting, der ikke kunne ændres, og så i øvrigt rette ind og få en god hverdag.
Da vi sluttede, var hun glad. Hun havde lige brug for at høre, at hun ikke var alene i verden. At andre havde det som hun. Og at andre også satte barrieren lidt lavere, når tingene nu var, som de var.
Jeg tænker, at begge eksempler her viser, at hvis man åbner munden og beder om hjælp, så er omgivelserne faktisk klar til hjælp og støtte. Jeg er da selv klar til at hjælpe til enhver tid – og jeg har selv fået hjælp, hver gang jeg har bedt om det.
Som ærkesønderjyde og inkarneret bankmand må jeg dog erkende, at det har taget endda nogle år at nå derhen..........😉
Rigtig god september weekend