TANKEVÆKKENDE 🤔

​For nogle år siden snakkede jeg en del med én, som også havde uhelbredelig kræft. Hun kom, når hun trængte til at snakke og specielt, da det lakkede mod enden.

Én ting står stadig lysende klart for mig. Hun sad i en stol på min terrasse og sagde: ”Var det virkelig det hele? Var det alt, livet havde til mig?” Hun var så skuffet!!

Jeg følte med hende i det øjeblik – men jeg har tænkt meget over ordene siden. Og jeg har lovet mig selv – det ligger dybt i mig – at jeg simpelthen ikke vil sige farvel med den følelse.

Jeg vil kunne tænke med glæde på mit liv, fordi jeg gjorde det, jeg gerne ville. Alt det, min intuition fortalte mig, var det rigtige at gøre.

For det gør jeg!!

Jeg har fundet mulighed for at få en hverdag, hvor jeg kan glædes over familien – og over det helt almindelige, der sker på en helt almindelig hverdag.

Det var nemlig det, jeg længtes allermest efter, da jeg havde fået min uhelbredelige kræftdiagnose og kæmpede rundt i kemotågerne.

Årh bare jeg var tilbage i min helt almindelige hverdag!

Der er jeg igen – og det er jeg dybt taknemmelig for!

Når jeg tænker sådan, kan jeg næsten mærke, at immunforsvaret kører – og jeg tror og håber på, at det kan holde kræften i ro lidt endnu. Jeg tror fuldt og fast!!

Rigtig god weekend 🌞💖