Så er det så vidt. Nu skifter jeg praktiserende læge.
Det er ikke lykkedes mig at få et tilfredsstillende fortrolighedsforhold til min praktiserende læge. Jeg har altid fået den hjælp, jeg skulle have, f.eks. penicillin og fornyelse af recepter – MEN – ved svære/ømme problemer har jeg skullet tage mig sammen for at kontakte ham. Og sådan skulle det jo ikke gerne være.
Nu har jeg lige været afsted igen. Og det gik, som jeg frygtede. Lægen valgte at bruge tiden på mit kolesteroltal, som i øvrigt var lidt bedre end sidst. Jeg fik på et meget fint skema at se, at jeg har 2-3 % risiko for at dø af hjertestop inden for de næste 10 år.
Og så snakkede vi stort set ikke om den kræft, der sidder i 6 ud af 7 zoner i min bughule, og som jeg synes er mit største problem, og som løbende giver mig lidt udfordringer. Her har jeg ingen procentsatser, men jeg tænker, at den risiko nok er noget højere end 2-3% inden for de næste 10 år.
Jeg må konstatere, at lægen og jeg ikke har samme proportionssans.
Jeg er meget – og nok også for meget - nærtagende, når jeg bliver ramt på noget ømt. Det ved jeg godt – men jeg tænker også, at man godt må forholde sig til de ting, som irriterer en. Og kan man gøre noget ved dem, så må det da være ok at gøre det.
Så jeg skifter læge.
Jeg håber, det bliver med samme tilfredsstillende resultat, som da jeg skiftede sygehus/læge midt under min kemobehandling.
Jeg var blevet opereret og havde fået at vide, at kræften ikke kunne fjernes, og at jeg derfor skulle have kemobehandlinger resten af mit liv. Og det stod ikke til diskussion, selv om jeg blev hundesyg af kemoen.
Det kunne jeg slet ikke overskue og drøftede tingene med en læge hos Kræftens Bekæmpelse. Resultatet blev, at jeg flyttede fra Odense Universitetshospital til Vejle Sygehus og fortsatte kemobehandlingerne her.
Lægen i Vejle startede med en grundig snak. Den snak, som jeg i to omgange havde forsøgt at få med lægen i Odense og ikke fik. Og han kunne hurtigt pejle sig frem til, at der var et af de tre kemostoffer, jeg fik, som jeg ikke tålte mere af og skulle stoppe med.
Og det var som at vende en hånd! Jeg blev ikke længere syg af kemoen og fik omgående mere energi og livslyst.
Man behøver som patient ikke at affinde sig med kontaktpersoner, man ikke spiller med. Jeg har INGEN steder mødt bad feelings, fordi jeg er skiftet. Tværtimod.
Rigtig god weekend til alle