Jeg har været lagt ned. Simpelthen helt derned, hvor jeg har ligget i min seng 4 dage i træk.
Det gjorde jeg ikke engang, da min kemo var værst.
Og jeg har det altså bedst ude af sengen, så det er slemt med 4 dage. Og nu går jeg og hænger, hoster og snøfter på 11. dagen. Det har jeg alligevel aldrig prøvet før.
Jeg er vaccineret 2 gange, men tænkte alligevel, om corona havde en finger med i spillet, så det måtte jeg have testet. Der er ikke skygge af corona, men en influenza, som jeg har fået gevaldig stor respekt for. Ikke noget så skidt, at det ikke er godt for noget 😉
Og heldigvis kunne jeg tage det hele med ro. Jeg havde lige fået overstået min snak med lægerne – og det giver mig masser af ny energi at få lov til at udbrede mine synspunkter om dit og dat og så drøfte tingene efterfølgende. Den energi forsvandt så meget hurtigt denne gang.
I øvrigt har jeg haft tid til at filosofere lidt her i sygdomsperioden. Jeg fik nemlig øje på nogle nullermænd. Og jeg følte mig krænket. For – hvorfor er det lige, at de hedder nullerMÆND? Der må da være nogle nullerKVINDER iblandt? Dem har vi aldrig hørt om. Krænkende!!
For at komme forbi disse tanker – ja så hedder det altså nullerPERSONER her hos mig fremover 😂😂
Rigtig god weekend i dette dejlige sommervejr