Hold da op – der er blevet stille i mit lille hjem. ”Tusning” fylder det meste af dagen.
Altså – jeg tusser rundt og hygger og kommer ikke ret meget hjemmefra.
Heldigvis er jeg sådan indrettet, at det har jeg det fint med. Jeg har mange både udendørs og indendørs sysler, som foregår her på mit eget matrikelnummer, og som jeg hygger gevaldigt med.
Der var engang for mange år siden, da jeg havde fuldtidsjob, boede på et landbrug, havde små børn og gik lidt i skole om aftenen, at jeg tænkte – hvad skal jeg dog gøre, hvis jeg bliver arbejdsløs eller hjemmegående? Jeg går da helt i stå og vil i den grad mistrives!
Det troede jeg faktisk på i mange år.
Så blev jeg syg.
Jeg fik 7 måneders fravær fra jobbet på grund af brystkræft. Det var en forsmag på en helt anden hverdag end den, jeg normalt havde. I de perioder, jeg havde det nogenlunde, ja da kom læselyst og håndarbejdslyst tilbage efter mange års fravær.
Det blev faktisk starten på den dejlige, stille og rolige hverdag, jeg har i dag – efter at endnu en kræftdiagnose satte mig ud af spillet på arbejdsmarkedet.
Jeg har fået mig en hverdag, hvor jeg ikke planlægger, drikker en masse kaffe, har digital kontakt med mange mennesker og er begyndt at hygge til jul. Alt foregår i det tempo, der passer mig bedst. På gode dage i et pænt tempo. På dårligere dage lidt langsommere.
Når det så er sagt – SÅ – ja så savner jeg alle de spændende aktiviteter fra mit virke som patientrepræsentant. Alle de aktiviteter, som gik på 0, da coronaen satte ind. Hold da op - jeg savner det.
Men – jeg tror på, at tingene vender. Pludselig er vi alle tilbage, hvor vi kom fra. Jeg lever i håbet 🙏💖
Rigtig god weekend til alle