9 år. NI år!!
I disse dage har jeg rundet ni-års-dagen for min operation i Aarhus, hvor jeg fik maven skåret op, undersøgt og syet sammen igen. Med beskeden da jeg vågnede: ”Vi kunne ikke fjerne alt kræften, så vi har ikke fjernet noget. Du har uhelbredelig kræft, og det bedste vi kan gøre for dig, er at give dig livsforlængende kemobehandling.”
Ni år!!
Det var virkelig det bedste, de kunne gøre, viser det sig. Kemoen sluttede i maj 2014, hvorefter jeg fik en hårdt tiltrængt pause. Den pause fortsætter uændret her efter ni år. Kræften er stort set gået i stå. Jeg sender en stor tak til rette vedkommende. Nogen må virkelig holde hånden over mig.
Om et par uger skal jeg have bestilt blodprøver til min årlige scanning og kontrol. Det er altid ”rigeligt spændende”. Nervøsitet og angst er faste følgesvende i den proces.
Hvis jeg skeler til statistikken, så var der bevægelse i kræften i 2017 og 2020, så hvad mon der sker i 2023? Uha uha. Det er her, jeg skal gentage for mig selv: Vi løser opgaverne i den rækkefølge de opstår. Ikke noget med at forestille sig de værste ting. Det gør ingen gavn.
Nej.
Julen nærmer sig! Julehyggen fortsætter i højt gear – nu med et hvidt landskab, så lyset når helt ind i huset. Det er nu ikke så ringe endda 🥰
Ellers kører jeg bare på med krum hals. Det går over stok og sten med formandsposten i Patient- og Pårørenderådet på Vejle Sygehus. Vi er i gang med at stable et spændende møde på benene i Brugerrådet på Sygehus Sønderjylland. Undervisningsfilmen til de praktiserende læger er i kassen. Det var en vildt spændende oplevelse i Aarhus. Jeg taler fra hjertet og har meget på hjerte. De mente nok, at de ville klippe lidt i det. Det forstår jeg jo ikke slet ikke
I ønskes en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår 🎄💗🎄