NYT ​JOB - OG KRÆFT 😲

​Ved et totalt tilfælde fik jeg nemlig kendskab til Patient-pårørenderådet for Kræftområdet på Vejle Sygehus og gik i laang tid og overvejede, om jeg skulle følge opfordringen til at søge. Det var ca et år efter kemoafslutning, alting var uvist og følgevirkninger af kemoen tydelige. Jeg besluttede at tage en snak med sygehuset om, hvad det egentlig indebar – og fortælle, at hvis jeg ikke følte, jeg kunne give mig selv 100% - ja så var det ikke mig.

​

Og i dag – ja – prøv at se, hvad den samtale bl.a. har ført til:

​

• ·​4½ år i rådet, heraf 1½ år som formand (Det har givet så meget viden og forståelse. Jeg har delt ud og givet mit besyv i mange forskellige sammenhænge).
• ·​En bestyrelsespost i Center for Fælles Beslutningstagning (Skal læge og patient sammen finde ud af, hvordan kræftsygdom skal behandles? JA de skal da. Jeg er ivrig fortaler).
• ·​Deltager i panel i Danske Kræftforskningsdage her ultimo august, hvor jeg skal fortælle om fælles beslutningstagning set fra min stol. YES. Her lytter altså nogle nøglepersoner.
• ·​En bestyrelsespost i Center for Patientkommunikation (Er kommunikation mellem sundhedsvæsen og patient vigtig? JA den er da. Jeg vil gerne give mit bidrag til forbedringer – og gør det løbende).
• ·​Og meget mere 😊

​

Mit nye ”job” er perfekt, for jeg kan altid sige nej tak, hvis jeg ikke har det godt. Opgaverne er spredte. Jeg påvirker tingene, og det giver mig ny energi. Jeg bruger kompetencer fra mit gamle - og mit nye - liv. Det giver så meget mening!

​

Og hvis nogle nu synes, at det hele lyder SÅ overskudsagtigt – ja så er der altså også en bagside af medaljen. Hukommelsen er ikke god, koncentrationen svinger utrolig meget, mine fødder er blevet dårlige, jeg har fået for højt blodtryk og for lavt stofskifte, angsten for kræften ligger der permanent, jeg bliver træt i løbet af ingen tid. Slidgigten udvikler sig pænt en del steder.

​

MEN

​

Jeg vælger – og jeg mener, man har et valg – jeg vælger at fokusere på det, jeg kan – og IKKE tænke på de ting, som jeg ikke længere kan. Det er ikke let og kræver konstant fokus – men for søren – det hele bliver meget lettere, når man fokuserer på alt det gode, der er i livet 🌞🌹🌻

​

Her synes jeg metakognitiv terapi rammer noget centralt. Man behøver ikke vende ALLE sten HELE tiden. Nej jeg vil hellere fokusere på alt det gode, jeg har i mit liv lige nu. Og selvfølgelig skal man også have lov til at være sur og gal og føle sig uretfærdigt behandlet en gang i mellem. Jeg bruger metoden med at beslutte: ja det hele er noget skidt i dag – kl. 15.00 laver jeg en kande kaffe og ruger over det hele. Indtil da laver jeg noget godt for mig selv.

​

Og hvad sker der kl. 15.00? Da har jeg da GLEMT det! 😂

​

Rigtig god mandag derude 💞

​

​Kelstrup, den 12.8.2019