EN SMULE VEMOD 🙄

​Jeg tænker meget hvert år i december. For i december 2013 blev jeg opereret. Fik hele maven skåret op – og syet til igen, da kræften ikke kunne fjernes som forventet. Fik beskeden uhelbredelig kræft og et tilbud om livsforlængende kemo.

Og det er jo et fantastisk held – eller hvad det nu er – at jeg her år efter år kan sidde og glæde mig over, at jeg har det så godt uden at mærke kræften.

Jeg mærker så til gengæld, at kroppen og sjælen er mærket af 3 kræftdiagnoser med tilhørende behandlinger.

Og så er det jo her, jeg skal huske – og det har jeg altså svært ved - at jeg ikke længere er 20 😉 Noget af mit bøvl skyldes nok kræften og behandlingerne – men andre ting skyldes helt sikkert, at jeg ikke er en årsunge længere 😉 Det må jeg vist fokusere lidt på i det nye år 😊

Og så er jeg så småt ved at forberede mig på, at 2020 bliver mit sidste år i Patient-pårørenderådet i Vejle. Så har jeg været med de 6 år, vedtægterne giver lov. Og hvilken rejse har det ikke været for mig. Hold da op – hvor har det givet mening, når jeg nu skulle have diagnosen uhelbredelig kræft. 

Og det er sådan, at vi i 2020 faktisk skal skifte 5 patienter/pårørende ud – så – hvis der sidder nogle, der har/ har haft kræft, er behandlet på Vejle Sygehus og har tid og lyst til en tørn – så sig endelig til! 

I ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår 🎄💝😊