Sikken en uge! Jeg er fyldt til randen af gode oplevelser!
Mandag blev et nyt afsnit for åbne indlæggelser indviet på Vejle Sygehus. Til kræftpatienter og deres sidste tid. Her er ro og kompetent hjælp i dejlige omgivelser. Tak til Vejle for initiativet! Jeg ”hjalp” Stefanie Lose med at klippe det røde bånd, og i en lille tale fik jeg understreget, at en tidlig palliativ indsats betyder så meget for os kræftpatienter og vores pårørende – så det vil vi gerne have mere fokus på da.
Tirsdag havde vi arbejdsmøde om Patient-pårørenderådets fokusområde – pårørendesamtalen. Da vi gik hjem fra mødet, kiggede vi på hinanden og sagde: Det bliver så godt. Vi tror, vi rammer lige ned i et stort behov.
Onsdag var der så Styregruppemøde i KAB, som står for Komplementær Alternativ Behandling. Og nu begynder vi at kunne se nogle takter. Den uddannede sygeplejerske tager samtaler med nogle patienter om eventuel alternativ behandling. Når disse patienter senere interviewes om samtalen – så ser det faktisk ud som om den gør en forskel. Det er banebrydende – og vi afventer den færdige Ph.d. med stor spænding. Tak til Vejle Sygehus for åbenheden og initiativerne.
Så er vi nået til torsdag – og jeg holdt et lille oplæg på Sygehus Lillebælt om Nærhedsprincippet. Det er et svært begreb, som kan diskuteres længe – og jeg tænker, at det vigtigste er, at patienten ikke glemmes undervejs. Vi patienter vil gerne have en tæt og respektfuld opdækning hele vejen rundt, når vi har behov.
Og fredag – ja så er det, at jeg er blevet megatræt. TV-aviserne hen over ugen har været så korte – og film kommer kun i småbidder. Jeg må klage til DR 😂
Og lige til sidst – så var det faktisk en speciel dag i torsdags. Da luftede jeg nemlig for 1. gang den stok, som jeg har brugt indenfor hjemmets 4 vægge, når fødderne har været slemme. Når jeg skal gå et stykke vej – ja så bliver stokken min nye faste ven. Det har jeg accepteret – og stokken er bling og flot og kan foldes og lægges i min taske 👍💪
Rigtig god weekend til alle