Så testede jeg lige mig selv – og jeg tabte….
Jeg har den indstilling, at hvis jeg ikke tester mine grænser, så ved jeg jo ikke, hvor de går. Men det er en besværlig indstilling. Når jeg tester, og jeg løber ind i nederlag, så tager det altså lidt tid, inden jeg er tilbage på normal omgangshøjde.
Denne gang vidste jeg godt, at det kunne blive kritisk. En hel dag, hvor jeg skulle følge indlæg og selv være lidt på. Det er for mange timer. Så jeg besluttede, at jeg først ville møde omkring middagstid. God plan 👌
Så skete der det, at jeg blev spurgt, om jeg fra morgenstunden ville fortælle om mine forventninger til dagen i en video, som skulle ud på hjemmesider og de sociale medier.
JAMEN!
Cirkushesten fornægter sig ikke. Jeg var klar. Og ændrede straks planer. Jeg kommer tidligt og jeg går tidligt. God plan 👌
MEN jeg havde bare glemt at tage tankerne i ed…
Så begyndte de – er du nu sikker på, at du alligevel kan klare det? Tænk hvis du bliver dårlig undervejs? Det er alligevel mange timer! Husk nu hvor dårlig du blev dengang da…( og det er bare FLERE år siden)!
Denne tankegang kunne jeg ikke styre. Dagen var så interessant, og jeg var bare ikke på toppen! Det er det, jeg mener, når jeg siger, at jeg tabte. Nøgternt set så burde alt have kørt – men du godeste – hvor har min kræft dog ændret nogle grundlæggende ting hos mig. Jeg arbejder hårdt på accept af det hele – og det bliver jeg ved med, kan jeg da se ud af det hele 😉
Men ellers så handlede dagen om dansk kræftforskning – og hvor bliver jeg bare glad, når jeg sidder og hører om alle de gode tiltag, mange dygtige, ihærdige mennesker arbejder i. F.eks. så skal der forskes mere i ældre mennesker og kræft plus det problem, at ældre mennesker faktisk tit fejler mere end kræft. DET er relevant. Vi hørte om forskningsprojekter – mindre mundtørhed og synkebesvær ved stråling/frysebehandling af nyrekræft/blodprøver som målestok for tilbagefald/betydning af protein og muskelmasse hos kræftpatienter mm. Al forskning tager tid – men jeg sad og ønskede, at alle tingene trådte i kraft i morgen 🙃
Og så var en af mine kæpheste på programmet – Fælles Beslutningstagning. Skal lægen fortælle, hvilken behandling, du skal modtage – eller skal du selv være med og inddrage dine prioriteringer? Center for Fælles Beslutningstagning er udsprunget fra Sygehus Lillebælt og er nu ved at blive udbredt til hele Region Syddanmark. HURRA for det. Det er så godt et koncept, hvor læge og patient har en dialog om tingene – og kan man som patient ikke tage en beslutning her og nu – ja så må man hjem og lige tænke over tingene. Det er også helt OK. Det er en speciel model, som lægerne bliver uddannet i – og der ligger et beslutningsstøtteværktøj, som man gennemgår og kan tage med hjem.
Lægerne er i gang med uddannelsen – og så synes jeg jo, at vi patienter selv skal efterspørge fælles beslutningstagning 😊 Jeg kan jo kun tale for mig selv – men hold da op – at der bliver taget hensyn til de ting, som er vigtige for mig – det giver en god mavefornemmelse – når det nu SKAL være 😌
Rigtig god weekend ❤