Ups! Gisp! Godt? Skidt?
Jeg sidder og kigger på min kalender for juni måned. Jeg tror, det er den travleste periode, jeg nogensinde har haft. Altså efter jeg er blevet kronisk syg 😉
Men det er OK, for jeg glæder mig til opgaverne – hver og en!
Prøv at se, hvad jeg har i kalenderen:
·Være konferencier på Hindsgavl Slot til ”Kunsten af Kommunikere” i to dage
·Deltage fire dage på international konference i Center for Fælles Beslutningstagning i Kolding (via min bestyrelsespost)
·Udføre diverse opgaver i Organizing Commitee til denne konference
·Være en del af et tre-mands-dommerpanel til Forskningsdag på Sygehus Lillebælt, hvor vi skal finde en vinder blandt syv forskningsprojekter
·Give oplæg på Sygehus Lillebælt om senfølger i Senfølgerforenings regi
·På familietur med 21 deltagere
·Have syv dejlige gæster til lækker middag
·Holde oplæg om min historie og patientinddragelse på Hospice, Haderslev
·Deltage i bestyrelsesmøde i Senfølgerforeningen (jeg er kommet i bestyrelsen her i april måned)
·Afholde møde i Senfølgerforeningens netværk i Aabenraa
·Deltage i to Teamsmøder om forskellige praktiske ting i Senfølgerforeningen
·Møde i Brugerrådet på Sygehus Sønderjylland, som desværre kolliderer med en anden aftale, så jeg bliver nødt til at aflyse.
Og det er såmænd det 😅
Hvad skal jeg så i juli måned?
Ja se – her er faktisk ikke en eneste aftale i kalenderen. Det må betyde en velfortjent ferie 😎
Rigtig god forårsweekend