Jeg tilbyder foredrag og debatoplæg mm. om det at leve med kræft – og prøve at leve godt med kræft. Jeg er selv uhelbredeligt syg og deler gerne ud af mine erfaringer med opture og nedture – og et indædt forsøg på at leve et godt og indholdsrigt liv.
Derudover er jeg meget interesseret i sammenhængen mellem krop, psyke og sjæl. Og hvad man selv kan gøre for at øge livskvaliteten den vej. Specielt har jeg fokus på et positivt mindset.
Jeg har siden starten af 2015 været inddraget i utallige forskellige opgaver som patientrepræsentant. Det har været givende for alle parter, vil jeg tillade mig at påstå - og jeg har efterhånden opnået en god viden på mange områder. Det vil jeg også gerne fortælle om.
Jeg henvender mig til alle: patienter, pårørende, internt på sygehuse og alle øvrige interesserede. Pris afhænger af arrangement.
Jeg har for eksempel
- holdt indlæg i min Kræftcafe
- holdt indlæg hos Kræftens Bekæmpelse
- holdt indlæg lokalt
- været i Go Aften Danmark sammen med min læge
- holdt indlæg på LÆGEDAGE (praktiserende lægers efteruddannelse)
- holdt oplæg på Sygehus Lillebælt og Sygehus Sønderjylland
- været i DR TV-avisen og Radioavisen
- snakket lidt i P4 Syd og P4 Trekanten
- fortalt min historie og udvikling i Jyske Vestkysten en gang årligt de seneste 3 år
- fortalt min historie mm. på Vejlesymposiet for ca. 300 mennesker
Jeg har en bestyrelsespost i
- det regionale Center for Fælles Beslutningstagning
- Center for Patientkommunikation, Sygehus Lillebælt
- DBCG (Danish Breast Cancer Group)